< tilbage 21-11-2021 - 21:44

Fællesskabet havde en god arbejdsdag i Hobro Golf - Se fotos.

Masser af frivillige skaber rammerne om Hobro Golfklubs faciliteter.

I begyndelsen af november afviklede Hobro golfklub sin arbejdsdag hvor 45 aktive frivillige gav en dags arbejde til klubben.
Der blev hygget med morgenkaffe, sponseret af GF-Forsikring Kronjylland som både på arbejdsdagen og ved specielle opgaver i årets løb har sponsoreret brød og kaffe til de mange frivillige i Hobro golfklub.

 

Alt inde i Golfklubbens bygninger blev støvet af, opdateret og efterset efter en aktiv sæson, havemøbler blev rengjort sat ind så de er klar til forårets komme.

Hobro Golfklubs store Baneanlæg blev efterset at flere hold frivillige.

Opgaverne var en blanding at vedligehold, som oprensning af søer og eftersyn af selve golfbanen til opfriskning af shelter og hytter rundt om på banen.
Ukrudt og alger fik også en kærlig hånd, selv guldfiskebassinet i gården blev rengjort.

Det er ikke kun på de 2 arbejdsdage, der afholdes forår og efterår, at de mange frivillige i Hobro golfklub får renoveret klubbens ting. Gennem hele året er mange frivillige i gang gennem ugen med forskellige opgaver som gavner fællesskabet i klubben. F. eks har der hele sæsonen været 12 mand, der har sørget for på skift hver morgen at samle bolde ind på driving rangen, således at der altid er bolde i automaten, når der skal trænes med de mange nye spillere.

Fællesskabet er stærkt i golfklubben og mange gider gøre en frivillig indsats fordi tingen er velplanlagte hver gang der skal ske noget. Keld Christensen er logistik ansvarlig på arbejdsdagene og hans store forarbejde smitter af på deltagerantallet. Klubben er altid fokuseret på at gøre en opgave så sjov som muligt for de frivillige og mad og drikke og en tak for hjælpen er drivkraften i deltagernes gode humør gennem opgaverne. Selv når der skal tage siv op af en sø er der smil på læberne. Hobro Golfklub er i vækst.

Det er ikke kun frivilligheden der trives i golfklubben på nordsiden af Mariager fjord. Antallet af medlemmer har rundet 600 i 2021 og det voksende antal golfspillere skyldes, et flerårigt arbejde med at udvikle klubbens samlede tilbud til medlemmer og golfspillere generelt. De moderne og velholdte rammer for klublivet er en medvirkende faktor til de mange nye medlemmer.

Stor tak til de mange frivillige.

< Tilbage