< tilbage 13-10-2023 - 17:49

ANSÆTTELSE AF GOLFMANAGER I HOBRO GOLFKLUB.

Informationen er sendt ud som Nyhedsmail til de medlemmer, som har tilmeldt sig til af få nyhedsmail. Du kan tilmelde dig på hjemmesidens forside nederst til venstre.

Kære medlemmer.

I får denne orientering fra bestyrelsen, således at I er på omgangshøjde med personalesituationen i Hobro Golfklub i 2024.

 

Steen Claudi har meldt ud, at han ikke kan fortsætte med kun at have 18 timer om ugen i golfsæsonen – hvilket man godt kan forstå. Klubben har på den anden side ikke økonomisk mulighed for at tilbyde Steen en bedre aftale. Vi må derfor se i øjnene, at vi efter mange års samarbejde må sige farvel til Steen som salg- og eventmanager.

 

Jeg ved at mange medlemmer har sat stor pris på Steen og vi er mange der vil komme til at savne hans altid glade fremtoning over for såvel medlemmer som gæster. Vi slipper ikke Steen helt, da han har tilbudt at gå ind i afgrænsede projekter – eksempelvis vores ensomhedsprojekt, hvis det kan passes ind i hans fremtidige job.

 

Bestyrelsen står på den baggrund i en situation, hvor vi har en række opgaver, som vi fortsat skal have løst i den kommende sæson.

Løsningen er blevet den, at vi har tilbudt Rasmus Lange et job som Golfmanager, hvor han naturligvis bliver fuldtidsansat og skal løse de opgaver som han løser som Pro i dag og udover det, de opgaver som lå i stillingen som salgs- og eventmanager.

Stillingen bliver en lederstilling, hvor Rasmus får ansvaret for at løse alle de opgaver og problemstillinger der måtte opstå i løbet af et golf-år. Det betyder også, at han bliver chef for Susanne Frederiksen, som fra 1. januar 2024 vil have reference til Rasmus.

 

Vores Chefgreenkeeper, Andreas Søborg har fortsat sit eget ledelsesområde, hvorfor der ikke sker nogen ændringer her.

 

Vi håber alle vil bakke op om den nye ledelsesstruktur og give Rasmus det ”rum” der skal til for at han kan udfylde jobbet.

 

Med venlig hilsen
John Astrup
Fmd. Hobro Golfklub

< Tilbage