< tilbage 15-11-2021 - 22:52

Resultater og fotos fra Sild & Snaps match den 13. november 2021.

Se resultater og fotos fra årets Sild & Snaps–match.

Allerede ved indskrivningen stod det klart, at matchens sponsor

v/Annette Kjærsgaard, ville forkæle deltagerne hele dagen, da bordopdækningen i Loungen afslørede en ventende gave til alle i form af en termodrikkeflaske i stål til både kolde og varme drikke.

Der blev spillet Greensome og 42 spillere begav sig ud på de 11 huller, som skulle forceres, inden frokosten blev serveret.

Afsted gik det og på hul 3 var der spil om ”nærmest flaget”.  Ulla Bjørn løb med den sejr og en flot Gin-præmie med en afstand på 4,95 m.
På hul 7 (et hul, der er sponseret af Aarhus Firmatøj), stod Annette Kjærsgaard og tog imod. Hun bød på en sponsorbold til alle samt en lille snaps, så alle spillere var klædt på til endnu en omgang ”nærmest flaget”. Der var også en øl til den videre tur rundt….måske som trøst for de fleste ;-) … Her løb Kirsten Bach med sejren med en afstand på 3,60 m. Hun vandt en fin poncho til at hygge sig med i den kolde tid.

Vel tilbage i Loungen og med en god frokost i maven og lidt godt i glasset, var det tid til præmieoverrækkelsen.
1. pladsen (et gavekort på 1.000,- kr. til Golftøj fra Cutter & Buck) gik til Steen Claudi og Carsten Richter.
2. pladsen (Lanterner) gik til Walther Simonsen og Niels Leth-Sørensen.
3. pladsen (Golfjakke fra Cutter & Buck) gik til Ulla Bjørn og Søren Vangsted.
4. pladsen (Uldtæppe) gik til Andreas Søborg og Palle Rosendal.

Der blev også uddelt en lang række klappepræmier i form af huer, håndcreme, sæbe og lommelærker.

Slutteligt var det tid til lidt selskabslege – kabale rundt om bordet og en indendørs puttekonkurrence inden de sidste takkede af for denne gang.

Tak til alle for det gode humør, de hjælpende hænder og en særlig tak til Annette Kjærsgaard/Aarhus Firmatøj for at gøre dagen helt særlig.

Vinterhilsner fra MEDLEMSUDVALGET.

< Tilbage