Tjeklister for kaninførere

Det gode eksempel:
- Mød præcist, og husk, at alt hvad du gør – gør kaninen også.
- Din score er underordnet. Kaninmatcher er for kaniner.
- Brug din energi på at hjælpe.

God startrutine:
- Har alle en pitchfork og markeringsmærke med?
- Kontroller at scorekort er korrekt udfyldte.(se nedenstående)
- Byt scorekort.
- Husk at starte det rigtige sted på scorekortet og husk at kaniner starter i handicap 54.

Hold et godt spilletempo:
- Kaninen skal selvfølgelig have tid til at udføre sit slag.
- Placer bags rigtigt ved green og andre steder på banen.
- Scorekort udfyldes først ved næste teested.
- Være klar til at drive, slå eller putte, når det er ens tur.
- Man samler op, når der ikke er flere tildelte slag tilbage.
- VIGTIGT! - Luk hurtigere bolde igennem.

Hensyn til banen:
- Fortæl om hensynet til banen – græstørv, nedslagsmærker.
- Særlige hensyn – såsom nyplantninger – eventuelt frit drop.

Etiketteregler:
- Fortæl om etiketteregler, når de er aktuelle på banen.
- Træd ikke på puttelinien.
- Vær stille, når andre er ved at slå.

Golfregler:
- Fortæl om golfregler, når de er aktuelle på banen. Se regelbogen.
- Grib ind, hvis kaninen er ved at lave en fejl, der koster straf-slag.
- Kaninen tror ikke, at luftslag tæller – men du ved bedre.

Råd og vejledning:
- Er du sikker i din sag, kan du give simple råd, men vær varsom.
- Undlad at rette slagteknik – det er en træneropgave.
- Efter runden er færdigspillet kontrolleres scorekort.
For at kunne følge kaninens forløb med kaninrunder lægges scorekort i boks til greenfeebetaling og
sekretæren sørger herefter for at runden bliver registreret på kørekortet.

En for alle – alle for en:
Ved at følge tjekliste og vejledning kan vi sikre en rimelig ens ”uddannelse” af vores kaniner.

Det er vigtigt at kunne udfylde et scorekort korrekt, både oplysninger, slag og point.
Forkert eller mangelfuldt udfyldt scorekort kan betyde diskvalifikation (og det er da ærgerligt hvis man ellers har spillet godt).

 

Navn, dato, medlemsnr. og starttid giver næsten sig selv.

Klub: ifm. kaninrunder bedes I påføre “kaninrunde 1”, “kaninrunde 2” eller “kaninrunde 3”

Hcp: er lig med det handicap man spiller i.
Spillehcp: er lig med det antal ekstraslag man er tildelt på den pågældende bane (kan variere
lidt fra bane til bane afhængig af banens sværhedsgrad)
Række: er lig den opdeling matchledelsen har valgt for at give et mere fair spil: A-rækken,
B-række etc. alt afhængigt af spillerens handicap.
 

Spiller og markør SKAL begge underskrive kortet.